Otte litauere idømt fængsel

Retten i Holstebro idømte torsdag otte litauere fængselstraf på mellem et år og et år og to måneder for tyveri.

litauerdom_0.jpg

Torsdag faldt der dom over otte litauere, der var tiltalt for tyveri og hæleri. Dommen lød på lidt over et års fængsel, og alle bliver udvist af Danmark.

- De fik allesammen den samme straf stort set, og det var også det, vi gik efter. De blev straffet for kosterne og tyverierne, så jeg er godt tilfreds, siger anklager Katrine Andreasen.

Blev dømt som en organisation

De otte litauere blev dømt i fællesskab og ikke som enkelte personer. De blev alle anholdt i det samme hus i Ørding på Mors, og retten vurderede, at de opførte sig som en organisation. Forsvaret var ikke enig i den vurdering.

- Her valgte retten altså at sige, det var en organiseret gruppe, selvom de er kommet på forskellige tidspunkter, og det må vi jo bøje os for, siger forsvarer Allan B. Møller.

Ingen af de otte vil anke dommen.