Per Ørum skal giftes, og flytter til København

Til juni næste år siger Per Ørum ja til sin kæreste Esther Windt. Samtidig flytter han sammen med hende i hovedstaden.

Per_Oerum_Joergensen_0_0.jpg

Han mødte sin udkårne, der er ansat i finansministeriet, i foråret. Nu flytter Kristendemokraternes formand fra Vestjylland for at være tættere på sin nye familie. Dog beholder han sit hus i Staby.

- Tilknytning vil stadig være der til Vestjylland og vi vil holde weekend og ferier der, siger Per Ørum.

Stiller ikke op

Per Ørum havde besluttet at stille op til kommunal- og regionsvalget for Kristendemokraterne, men de planer er nu droppet. Han fortsætter dog som folketingskandidat i Holstebro kredsen, og tror på, han stadig vil få vestjysk opbakning.

- Jeg kæmper stadig for Vestjylland, og derfor har de stadig en særlig plads i mit hjerte, siger Per Ørum.

Han overvejer nu, om han skal stiller op til regionsvalget i Region Hovedstaden.