Opdateret: Kvinde identificeret efter parkeringshus-ulykke

Politiet efterlyser pårørende til en kvinde, der er i kritisk tilstand efter en ulykke ved et parkeringshus i Holstebro.

Parkeringshuset på Skolegade i Holstebro.
Parkeringshuset på Skolegade i Holstebro.
Foto: Marc Killigren Akselsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Kvinden identificeret

  • Politiet har nu fundet frem til kvindens identitet, efter familiemedlemmer har henvendt sig. Der er tale om en 34-årig dansk kvinde.

Det er ikke lykkes politiet at finde frem til identiteten på en kvinde, der blev fundet i kritisk tilstand ved parkeringshuset i Skolegade i Holstebro fredag aften.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Kvinden er efter politiets opfattelse faldet 10-12 meter ned fra parkeringshuset ved 21-tiden fredag. Lørdag middag er der stadig ingen pårørende, der har givet lyd fra sig.

- Vi har ingen indikationer på, at der skulle være sket en forbrydelse. Men vi kan ikke finde ud af, hvem kvinden er.

- Så hvis der er nogen, der kender hende, hører vi meget gerne nærmere, lyder det fra vagtchefen.

Kort efter klokken 22 blev kvinden fløjet med lægehelikopter til Skejby Sygehus. Vagtchefen oplyser, at hun er i live. Hendes tilstand fortsat er kritisk, men stabil.  

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.