Opdateret: Butikstyv er nu identificeret

Politiet beder om hjælp til at finde en ung mand, der mistænkes for butikstyverier.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Opdateret 30. september klokken 7.25

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at manden er identificeret, og efterlysningen er derfor ikke længere aktuel. Billeder af manden er derfor fjernet fra denne artikel.

    Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp i jagten på at finde en ung mand, der er mistænkt for to butikstyverier i Nettos forretning på Banetoften i Holstebro.

    Sidst på aftenen den 10. august var manden sammen med to eller tre kvinder i forretningen, hvor de hver for sig gik rundt i butikken og fyldte indkøbskurvene. Efterfølgende mødtes de i butikken for at fylde varerne over i en sportstaske.

    En anden kunde i butikken så, hvad der foregik og konfronterede tyvene. Det fik dem til at løbe ud af butikken, hvor de forsvandt i en mindre personbil, der kunne have været en VW Golf. 

    Efter episoden har butikkens personale fundet ud af, at den samme gerningsmand allerede var på spil den 6. august. Her havde han ikke andre medgerningsmænd med sig, men han brugte samme fremgangsmåde som fire dage senere. 

    Politiet vurderer, at manden er mellem 20 og 30 år gammel. Han har tyndt sort skæg og sort hår. Han var iført mørkegråt tøj og en kasket. Med sig havde han en sportstakse, som han bar over den ene skulder.

    Politiet har intet signalement eller billeder af kvinderne. Hvis man har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, kan de kontaktes på telefon 114.