Opd. Ulykke spærrer Viborgvej i begge retninger
Viborgvej er blevet lukket midlertidigt øst for Skave. To biler er kørt sammen.
En trafikulykke spærrer i øjeblikket hovedvejen mellem Holstebro og Viborg, øst for Skave. To biler er kørt sammen, politiet har endnu ikke overblik over, om der er alvorlig personskade.
- Vi ved ikke, hvor mange der er kommet til skade, men der er en, der klager over nakkesmerter, så vi er ved at skære taget af den ene bil, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt og Vestjyllands Politi.
Opdateret.
Vejen blev åbnet igen kl. 18.30. Der var ingen personer, der kom alvorligt til skade i ulykken.