Onanerede foran ung kvinde

Politiet efterlyser en mand for blufærdighedskrænkelse i Holstebro. Han onanerede foran en 17-årig kvinde, der sad på en bænk

Politi.dk jakker_0.jpg

Lørdag aften klokken 19 sad en ung 17-årig kvinde på en bænk ved Ellebækcentret i Holstebro, da en mand pludselig gav sig til at onanere foran hende.

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der har set episoden eller kender gerningsmanden.

Krænkeren er 45-50 år og cirka 175 centimeter høj. Han er almindelig af bygning med et smalt og hærget ansigt, og han fremstår krumrygget. Han bar en sort kasket med nedadrettet skygge og en sort dynejakke. Han gik i mørke bukser og mørke sko.