Direktør og klubnavn på plads - nu er Holstebro Håndbold på jagt efter penge

Holstebro Håndbold bliver navnet på Holstebros nye liga håndboldhold. Klubben har netop ansat en direktør, men der er stadig mange ting, der ikke er på plads - blandt andet hvem der skal sponsorere holdet.

- Der ligger så mange følelser og hårdtarbejdende mennesker i det her projekt. Det bliver en hård rejse, men jeg er sikker på, at Holstebro har to hold fremadrettet, siger Bjarne Jakobsen.
- Der ligger så mange følelser og hårdtarbejdende mennesker i det her projekt. Det bliver en hård rejse, men jeg er sikker på, at Holstebro har to hold fremadrettet, siger Bjarne Jakobsen.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Sarah Kececi er målvogter for Holstebro Håndbolds nye kvindeligahold.

Og den seneste tid har været ret speciel for målvogteren, for udover at være sendt hjem ligesom alle andre spillere, er der sket meget med hendes nu klub.

Så nu ser hun frem til, at damerne for første gang i mange år bliver førsteprioritet.

- Vi glæder os til, at der kommer til at være hundrede procent fokus på os, og at der ikke er nogen andre, der skal have fokusset, siger Sarah Kececi.

Hun har i to sæsoner oplevet, hvordan damerne er blevet nedprioriteret hos TTH Holstebro. Derfor er hun glad for at damer og herrer nu får hver deres klub.

- Jeg tror på, at vi kan flytte os mere, en vi ville kunne ellers. Jeg håber kun, at det bliver positivt, siger hun.

2:18
Ny direktør og klubnavn på plads - nu mangler sponsorerne bare til Holstebros nye kvindehåndboldklub. Se indslaget om det nye hold her.

Nu kan sponsorerne støtte kvinderne

Det er foreningen HH90 med base i Idrætscenter Vest, der har overtaget dameholdet. Det sker efter, at TTH Holstebro den 8. april skilte sig af med sit kvindeligahold.

Så nu er den nye kvindeligaklub på jagt efter sponsorer.

- Nu får sponsorerne en chance for at vælge, hvem de gerne vil støtte. Er det damerne eller herrerne? Det har været svært at se før. Det er klart adskilt nu, siger Johnny Jensen, der er næstformand i HH90.

Og du er ikke bange for, at der er flere, der vil vælge herrerne frem for damerne?

- Det er jo et trosspørgsmål. Vi tror på damerne og på, at det kan lade sig gøre at finde den støtte, der skal til for at få damerne i gang, lyder det fra næstformanden.

En, der også tror på damerne, er den tidligere håndboldspiller og træner Bjarne Jakobsen. Han er netop blevet ansat som klubbens første direktør.

- Der ligger så mange følelser og hårdtarbejdende mennesker i det her projekt. Det bliver en hård rejse, men jeg er sikker på, at Holstebro har to hold fremadrettet, siger Bjarne Jakobsen.

Den nye direktør har store ambitioner for det nye hold. 

I 2023-2024 er målsætningen, at holdet skal opnå en plads i slutspillet, og det skal gøres med en spillertrup, som består af 50 procent egne talenter.

- Det hedder ikke slutspil næste år eller næste år igen, men det handler om at etablere sig. Økonomien skal være med. Det bliver den største udfordring.

HH90 overtager driften og spillerkontrakterne fra TTH Holstebro fra 1. juli.

3:00
Her kan du se et interview med Bent Nyegaard om håndboldskilsmissen i Holstebro.