Nordmand på sygehuset efter overfald

En nordmand måtte søndag morgen på sygehuset, mens en 21-årig fra Holstebro er anholdt for grov vold.

PolitiErme_0.jpg

Omkring klokken syv søndag morgen måtte en nordmand køres på sygehuset i Herning, efter han blev overfaldet i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro.

- Vi ved, at en nordmand er blevet sparket adskillige gange på kroppen og er kørt på sygehuset. Hvor alvorligt, han er kommet til skade, ved vi ikke endnu,« siger vagtchef Henrik Nielsen fra politiet til Dagbladet Holstebro.

Skulle have en på lampen

Hvad der helt præcist er sket er stadig uklart, men en 21-årig, som allerede er kendt af politiet, er anholdt og sigtet for grov vold.

- Måske er de stødt sammen tidligere på natten, men de er ikke kammerater eller bekendte, siger Henrik Nielsen og tilføjer

- Vi ved, at nogle har snakket om, at én skal have nogle på lampen.

Overfaldet skete ud for et pizzaria i Østergade.