Motorvejsbyggeri: Jordejere føler sig snydt

Det store motorvejsbyggeri mellem Herning og Holstebro har krævet store eksproprieringer hos de lokale landmænd. Gårde skal rives ned og jordlodder splittes op. Indgreb, som de involverede gårdejere ikke føler, de bliver betalt ordentligt for.

kort-motorvej-480x270.jpg

40 kilometer ny motorvej med tilhørende broer og tilkørsler fylder godt op i landskabet. Lidt for godt, hvis man spørger de lokale landmænd, der har måttet afgive jord til projektet. 

En af dem er Knud Erik Jensen, hvis gård ligger midt i motorvejens rute.Hans barndomshjem skal rives ned, og han mener, han har fået mindst en halv million for lidt i erstatning af staten.

- Jeg må nok sige, at jeg er en bitter mand, for hvis man ikke vil betal for sine sager, så får man altså ingenting - og så kan det ikke hjælpe, at man bruger staten som undskyldning og siger, at det bare skal være sådan. 

Eksproprieringskommisionen, der står for at vurdere ejendommenes værdi, mener derimod ikke, der er noget galt med vurderingerne.

- Det, som er opgaven for Eksproprieringskommisionen, er at sætte den aktuelle pris for det, der afstås, siger Mette Plejdrup Nielsen, der er kommisarius for statens ekspropriationer i Jylland.

- Kommisionen har bestemt ikke nogen interesse i at sætte den laveste eller den højeste pris, men netop den pris, som vi mener er den korrekte for det, der skal afstås til staten, uddyber hun.

Se hele indslaget med de utilfredse landmænd her:

2:46