Motorvej tvinger tung trafik forbi skole

Den kommende motorvej tvinger tung trafik forbi skole i Mejrup ved Holstebro. Forældrene er utilfredse med kommunens forslag.

Det er situationer som denne, borgerne i Mejrup frygter, der kommer mange flere af. Tung trafik der kører på Mejrup Skolevej.
Det er situationer som denne, borgerne i Mejrup frygter, der kommer mange flere af. Tung trafik der kører på Mejrup Skolevej.
Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Det ser ud til, at skolebørnene på Mejrup Skole, lidt udenfor Holstebro, skal vænne sig til at lastbiler og traktorer triller forbi.

- Vi frygter lidt, at der skal ske en ulykke, før kommunen begynder at reagerer på det, siger Michael Bjerre Drost, som er formand for Mejrup Borgerforening.

På grund af den nye motorvej er Hattensvej nemlig lukket, så nu tager flere af de tunge køretøjer i stedet Mejrup Skolevej forbi skolen, for at komme igennem byen.

Borgerne i Mejrup og Holstebro Kommune har længe diskuteret en løsning, men borgerne i byen er langt fra tilfreds med de foreløbige løsningsforslag.

 - Vi føler, at vi ikke rigtig bliver hørt, i det her. Når det kommer til stykket er der ingenting, i det, de kommer med, vi kan bruge, siger formanden.

Kun forbudt i dagtimerne

Borgerne er utilfredse med at kommunen kun har besluttet, at der skal lukkes for den tunge trafik på Mejrup Skolevej i dagtimerne.

- Det er da en løsning. Vi kan bare ikke se, hvordan de vil håndhæve det, forklarer Michael Bjerre Drost.

Ifølge formanden for teknisk udvalg i Holstebro Kommune, Gubber Kristensen, vil politikerne undersøge flere forslag nærmere, inden de endeligt beslutter sig.

Gubber Kristensen lover at arbejde for et ekstra fællesspor på Mejrup Skolevej, en bredere vej og lukningen af den tunge trafik mellem klokken 7 og 16.

1:53