Motorcyklist i kunstig koma
En 39-årige motorcyklist er i kunstig koma efter alvorlig trafikulykke i Holstebro. Han meldes dog uden for livsfare.
Søndag eftermiddag blev en 39-årig motorcyklist hårdt kvæstet, da han ramte en modkørende bilist på Ringvejen i Holstebro.
Han fik kraftige indre blødninger og blev indlagt på Herning Sygehus. Efterfølgende blev han overført til Odense Universitetshospital.
- Han er i kunstig koma, men han er uden for livsfare, fortæller vicepolitikommissær Ole Hofmansen fra politiet i Holstebro og fortsætter:
- Han har bækkenbrud og indre kvæstelser.
Ramt i højre sving
Den 39-årige motorcyklist ramte den 73-årige kvindes bil, da hun pludselig drejede ind foran ham. Hun kom i modkørende retning og ville dreje til venstre ad Lægårdsvej, da hun kom kørende af Ringvejen i Holstebro.
Motorcyklisten kørte derefter direkte ind i højre side på kvindes bil.
Den 73-årige kvinde kom ifølge politiet ikke til skade ved ulykken.