Mistanke om påsat brand: Ild i anhænger med 16 wrapballer

Politiet vil i løbet af dagen undersøge brandstedet nærmere for at sikre sig eventuelle spor.

Genrefoto.
Genrefoto.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Natten til tirsdag var der formentlig en brandstifter på spil i Holstebro.

Sådan lyder politiets foreløbige konklusion, efter at der klokken 02.06 blev meldt om en brand på en rasteplads ved Ringvejen mellem Herningvej og Skjernvej. 

Der var ild i en anhænger med 16 wrapballer - græs eller en anden form for foder der er pakket ind i plastik - og umiddelbart tyder det på en påsat brand.

- Vi har ingen logisk forklaring på, hvorfor wrapballerne pludselig skulle begynde at brænde. Brandstedet er sikret, og så vil vi prøve at kigge på det i dagslys for at se, om der er nogle spor, vi kan bruge, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.