Mistænkelig taske fundet i Holstebro

Midt- og Vestjyllands politi modtog kl. 19.46 her til aften en henvendelse fra DR i Holstebro om en mistænkelig taske.

Politi.dk vaebenskjold.jpg

DR P4 i Holstebro fandt her til aften en mistænkelig taske ved indgangen til deres redaktion. De henvendte sig hurtigt til politiet, som sendte en patrulje ud. Der gik dog kun få minutter, fra politiet ankom til DR, til de kunne konstatere, at der ikke var nogen fare på vare.

- Det viste sig at være en mørk skoletaske fyldt med bøger og en kontaktbog. En betjent skrev en venlig besked i kontakt bogen, at deres dreng skulle lære at huske sin skoletaske. Men når vi sådan en henvendelse, tager vi det selvfølgelig seriøst, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Henrik Nielsen glæder sig over, at drengen, der ejer skoletasken, får mulighed for at lave sine lektier.