MF'er sender datter til Afghanistan

Jens Chr. Lund fra Socialdemokratiet bliver første medlem af Folketingets forsvarsudvalg med en datter i Afghanistan.

Jens-Christian-Lund.jpg

Socialdemokraternes Jens Chr. Lunds 40-årige datter er major i forsvaret, og står derfor til at skulle udsendes til Afghanistan.

Når det sker bliver Jens Chr. Lund det første nuværende medlem i Folketingets forsvarsudvalg, der har et barn i krig i Afghanistan.

 - Hvis flere folketingsmedlemmer havde børn i Afghanistan, ville de kende de menneskelige følelser, man får, når ens søn, datter eller mand er udsendt. Men man kan jo ikke kræve af vælgerne, at de skal stemme på politikere med udsendte familiemedlemmer, eller at politikerne skal sende deres børn i krig - siger Jens Chr. Lund til BT i dag.