Mand sparket bevidstløs i Holstebro

En 40-årig mand blev natten til søndag sparket i ansigtet i centrum af Holstebro.

PolitiAerme_0.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en mand på 25 år fra Holstebro for at have sparket en anden mand i hovedet.

Den anholdte sparkede en 40-årig mand i ansigtet på Røde Plads. Efter sparket blev den 40-årige bevidstløs, og politiet kender på nuværende tidspunkt ikke mandens tilstand. Han er indlagt på sygehuset i Herning.

Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg søndag kl. 14. Han er i forvejen kendt af politiet for lignende kriminalitet.