Mand redder sjældne fugle fra brand

Et udhus og et udendørs fuglebur udbrændte mandag eftermiddag i Skave.

brand.jpg

En mand midt i fyrrene forsøgte ihærdigt at redde alle sine sjældne fugle, da der af ukendte årsager opstod brand i et udhus og et tilstødende udendørs fuglebur på hans ejendom i udkanten af Skave.

- Manden har en del sjældne fugle i sin samling, så han gik ind i det brændende fuglehus, for at redde så mange fugle han kunne. Det har resulteret i, at vi har sendt ham til tjek på sygehuset, for vi ved ikke, hvor meget røg han har fået i lungerne, siger Morten Gräs, Indsatsleder ved Norsvestjyllands Brandvæsen.

Det godt 30 kvadratmeter store udhus med tilhørende fuglebur er nedbrændt, og få fugle måtte lade livet under branden.