Mand jagtede unge med en økse - nu er han fundet

Politiet har offentliggjort overvågningsbilleder af en mand, der er mistænkt for at have jagtet en gruppe unge med en økse.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for at have truet folk med en økse i Holstebro.

Politiet har nu valgt at offentliggøre overvågningsbilleder af manden i håbet om, at nogen kan genkende ham.

Opdatering:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på Twitter, at man nu har fundet frem til manden.

    Lørdag den 17. juli omkring klokken 19.30 var en gruppe unge på indkøb i Kvickly i Holstebro, da en mand kom hen og viste dem en kniv. Da de unge satte sig i bilen for at køre væk, løb manden efter bilen med en økse løftet op over sit hoved.

    Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, omkring 40 år gammel og 180-185 centimeter høj, spinkel og med langt, gråt hår. Han talte dansk og var iført en sort kasket, en lyseblå t-shirt og sorte shorts.

    Hvis du kan genkende manden eller ved, hvor han opholder sig, bedes du kontakte politiet på telefonnummer 114. Oplys gerne journalnummer 4100-74265-00200-21.