Mand anholdt 14 måneder efter indbrud - fanget af DNA

Den sigtede fængsles i fire uger.

Cigaretter, en DJ-pult, to computere og mønter til spillemaskiner.

Det var, hvad en gerningsmand i januar 2018 slap afsted med ved et indbrud i River Saloon i Holstebro. Tingene er ikke blevet fundet her 14 måneder senere, men det er gerningsmanden.

DNA fra en anden sag har nemlig peget på en mand i 30’erne med udenlandsk baggrund.

Manden, der sigtes i sagen, blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro, og han kan nu se frem til fire uger bag tremmer.

Det oplyser anklager i sagen, Nicklas Nissen, ifølge Dagbladet Holstebro Struer.


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien 112.