Majbritt har ingen lugtesans – nu træner hun med krydderier hver eneste dag

Mange danskere ha helt eller delvist mistet evnen til at lugte eller smage. En af dem er Majbritt Schioldan, der hver dag mærker, hvordan det begrænser hende.

lugt1.jpg

Man mærker det først, når de er væk.

Sanserne der gør, vi kan smage vinen og dufte blomsterne. 

For Majbritt Schioldan har evnen aldrig været der. Derfor skal hun derhjemme have hjælp af børnene, når maden skal smages til. Hun har ofte undret sig over, hvorfor hun ikke kan dufte madens nuancer. En undren, der har ført til handling.

- Jeg har prøvet alt for at få lugtesansen tilbage. Jeg oplever hver eneste dag, hvordan jeg mangler den. Både på mit arbejde og i mit privatliv. Det er især omkring mad, men også andet, hvor jeg går glip af sanseoplevelser, fortæller Majbritt Schioldan.

I et sidste forsøg på at få lugtesansen etableret kontaktede hun Flavourklinikken i Holstebro. I efteråret var hun til konsultation. Her var beskeden klar, køb 10 krydderier, tag dem med hjem, lugt til dem hver dag.

- Det har jeg gjort, præcis som de sagde. Det virker. I dag kan jeg skelne mellem kaffe, hvidløg og spidskommen. De andre flyder stadig sammen, men det er bestemt en start, fortæller Majbritt Schioldan.

Er børn fra Ringkøbing anderledes stimulerede sanser end dem fra Aarhus? Det skal forskning give svaret på. 
Er børn fra Ringkøbing anderledes stimulerede sanser end dem fra Aarhus? Det skal forskning give svaret på. 

Majbritt Schioldan er et godt eksempel på, hvordan vi som mennesker arbejder med lugte- og smagssanserne. Det er sjældent noget, man tænker videre over i børne- og ungdomslivet. Derfor er det ofte først i voksenlivet, at der for alvor gøres en indsats for at få aktiveret sanserne.

Der kan være flere forskellige årsager til, at et menneske har nedsat eller helt mistet lugte- og smagssanserne. De typiske årsager er bihuleproblemer, specielle typer af medicin eller at man har været udsat for en ulykke, hvor hovedet har taget skade.

Mindre livskvalitet?

Hvordan påvirker det livet, hvis man hverken kan smage maden eller dufte blomsterne. Det kan være svært at vurdere, da det umiddelbart er egenskaber, der godt kan undværes. Flavourklinikken i Holstebro er tæt knyttet til forskningsenheden Flavourinstituttet på Universitet i Århus.

Her undersøgere forskere, hvilken betydning vores sanser har, for det liv vi lever.

- Lugte- og smagssanser er fantastiske til at genkalde minder. Minder er livskvalitet. På den måde kan sanserne gøre meget mere end bare at lugte eller smage. Vi mærker dem først for alvor, når de ikke er der. Vi går ind og undersøge patienten. Har der været et medfødt lugtetab? Kan vi gøre noget, der kan hjælpe personen til at udvikle lugte- og smagesansen i positiv retning, fortæller Alexander Fjældstad, Forsker på Flavourinstituttet.

Unge kan hurtigere skærpe deres sanser, hvis de trænes. 
Unge kan hurtigere skærpe deres sanser, hvis de trænes. 

Alexander Fjældstad understreger, at sanserne er en meget individuel ting. Noget vi sjældent selv sætter ord på. Noget han ofte oplever i forskningen.

- Vi har mødt en 11årig pige, der kom hjem til sin mor og sagde: ”Kan du ikke hjælpe mig med at lære at lugte, det har jeg aldrig lært?”.

- Det er et meget godt billede på, hvilken rolle sanserne spiller i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for de unge. Deres hjerner er modtagelige for input. Hvis man træner sanserne, så bliver de bedre.

Udover de unge, der ikke har trænet sanserne møder forskerne også mange ældre. Ældre der har smagt og lugtet igennem et langt liv. Sanser der med tiden er blevet svækket.

9:27
Se hele indslaget om forskning i sanser her. 
Foto: Indslag: Jesper Mortensen & Mikael Andersen