Fra 3. januar blev lyset om natten slukket i Holstebro Kommune. Det var en del af en større spareplan, der sparer 2.7 millioner kroner.
Men nu bliver lyset tændt igen fra klokken 01-05 ved de restaurationer, der må sælge alkohol til klokken 05.
- Det er et udtryk for, at det er svært at tænke hele vejen rundt. Utrygheden i nattelivet gør, at vi tænder lyset igen, og det gælder alle steder i kommunen, der har klokken 05-bevilling, siger Aksel Gade (Venstre), medlem af Teknisk Udvalg.
Udvalget mener, at det med sin beslutning bakker om om indsatsen for et trygt natteliv i byen. Holstebro Kommune er blevet kritiseret for, at de slukkede gadelygter kunne gøre det mere risikabelt at gå i byen om natten.
Det vil koste ca. 50.000 kroner, at have lyset tændt i nattetimerne.