Landsholdsspillere til Tvis Holstebro

Vestjysk ligahold kalder til pressemøde i Horsens.

100311_Jakob_Green.jpg

Håndboldklubben Team Tvis Holstebro er i gang med en større oprustning.

Den vestjyske ligaklub inviterer fredag til pressemøde i Horsens for at præsentere nye spillere til sit herrehold, og Horsens er næppe noget tilfældigt valg. Lørdag spiller det danske landshold i Horsens, så alt tyder på, at klubben vil skrive kontrakt med spillere fra Ulrik Wilbeks trup.

TTH-direktør Jacob Jørgensen vil ikke sætte navn på de nye spillere, men meget tyder på, at der er tale om højre back Mads Christiansen fra AaB Håndbold og playmaker/bagspiller Jakob Green fra AG København. De to har i hvert fald i længere tid været sat i forbindelse med TTH på rygtebasis.

Team Tvis Holstebro har for nylig skrevet kontrakt med målmanden Anders Petersen fra Kolding, ligesom klubben har forlænget kontrakten med den serbiske stjerne Peter Nenadic.