Landbrugsbyggefirma skal bygge supermarkeder

Den store landbrugsbyggeri-virksomhed Gråkjær A/S fra Holstebro, skal nu bygge dagligvarebutikker.

Gråkjær A/S fra Holstebro gør sig mest i bygning af stalde og landbrugsbygninger, men nu begiver virksomheden sig ind på et helt nyt område. De skal nemlig til at bygge dagligvarebutikker.

I løbet af det næste år forventer virksomheden, at de skal bygge 10 dagligvarebutikker og løfte sin omsætning med 50 til 75 millioner kroner. Det er i samarbejde med Silkeborg-virksomheden Innovater, at Gråkjær skal bevæge sig ind på markedet for dagligvarebutikker. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det er især Rema 1000 at Gråkjær skal opføre butikker for.


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Samfund.