Kommune støtter lokal kortfilm, der vil starte samtale om sex i et parforhold

To midt- og vestjyske kvinder står bag filmen, som er støttet af blandt andre Holstebro Kommune og Dansk Talentakademi.

Filmen 'Svale Søgen' handler om grænser i et parforhold.
Filmen 'Svale Søgen' handler om grænser i et parforhold.
Foto: Aleksander Priess-Christensen

En film om sex havde lørdag aften premiere i Holstebro. 

To midt- og vestjyske kvinder står bag filmen, som er støttet af blandt andre Holstebro Kommune og Dansk Talentakademi. 

- Vi håber, at filmen kan starte en snak om det, at kunne tale højt om, hvad man har lyst til, og ikke har lyst til, når man har sex. Også selvom det er sex i et parforhold, eller med en anden fast partner, siger Filippa le Févre. 

Julie Baastrup (tv) er hovedforfatter og hovedrolle, mens Filippa le Févre (th) er filmens producent.
Julie Baastrup (tv) er hovedforfatter og hovedrolle, mens Filippa le Févre (th) er filmens producent.
Foto: Privatfoto

Hun har for nyligt gået på Dansk Talent Akademi i Holstebro, og det blev startskuddet til at producere en film om sex i et parforhold. 

- Statistikkerne viser at mange voldtægter er af en fast partner, så det vil vi gerne sætte fokus på. Vi ville ønske, at vi talte mere om, hvor vigtigt kommunikation er i et parforhold. Det er ikke pinligt og tabubelagt, men vi vil vise, at det er faktisk super sejt, at kunne tale højt, om hvad man har lyst til, siger Filippa le Févre. 

Plakaten til kortfilmen 'Svale Søgen'.
Plakaten til kortfilmen 'Svale Søgen'.
Foto: Aleksander Priess-Christensen

Holstebro Kommune har støttet filmen finansielt, og til gengæld er planen, ifølge Filippa le Févre, at turnerer med filmen på Midt- og Vestjyske efterskoler og gymnasier, som en del af et oplæg om at tale om sex. 

I første omgang går turen til ungdomsuddannelser i Holstebro og Hardsyssel Efterskole. 

Filmen er skrevet af skuespiller Julie Baastrup fra Herning, som også spiller hovedrollen. Historien bygger på hendes egne oplevelser i et tidligere forhold.