Køer krydses for at øge sundheden
Flere landmænd er begyndt at krydse forskellige kvægracer for at opnå en bedre sundhed hos køerne.
Det gælder om at have de helt rigtige patter, det rigtige temperement og den rigtige fysik. I hvert fald i køernes verden, hvor Jacob Stensig fra Holstebro er en af de landmænd, der er begyndt at blande sine rene racekvæg op med andre køer.
- Jeg kan se, at vi har en lav sygdomsfrekvens ved de krydsningsdyr, vi har i besætningen, og på den længere bane skulle det gerne gøre, at vi kan holde dem i besætningen i længere tid, siger Jacob Stensig.
Og han er ikke den eneste, som ryster avls-posen når køerne skal blive drægtige. Ifølge Landbrug og Fødevarerbliver der i øjeblikket krydset kvæg i 10 procent af landets kvægstalde.
- Der sker nok det i kvægbruget, som også er sket i både svinebruget og fjerkræbruget, hvor 90 procent af produktionsdyrene er krydsningsdyr, siger Morten Kargo, specialkonsulent i SEGES, der et videns- og innovationshus under Landbrug og Fødevarer.
Landmændene kan ud fra en stor database selv vælge, hvilke egenskaber kvæget skal have ud fra analyser af sædtal. Herefter bliver køerne insimineret med det bestilte sæd.
- Har vi for eksempel en ko hvor patterne sidder udadvendt, som som gør det svært for robotterne at få patkopperne på, jamen så er der mulighed for at bruge en tyr til den kommende kalv, som simpelthen avler patterne mere indad igen, siger Jacob Stensig.
Landmanden fra Holstebro har 560 malkekøer gående. På sigt skal de fleste af dem være krydsninger.
- Det betyder også meget for mig at have de renracede dyr for at have eliten af renracede, som man kan avle på, siger Jacob Stensig.
Krydsningen skal give sundere køer, men det betyder også sorte tal på bundlinjen.
- Perspektiverne er jo, at landmanden får en ko, han tjener lidt mere på. Så krydsningen er ét blandt flere styringsredskaber, som landmanden har, siger specialkonsulent i SEGES Morten Kargo.
Jacob Stensig krydser tre forskellige typer kvæg.
