Jubilæum: DM i roning for 20. gang i Holstebro

For 20. gang i år var der denne weekend DM i kajak og kano i Holstebro. Det blev blandt andet til en anden- og tredjeplads for lokale deltagere.

Vandkraftsøen i Holstebro har igen været bane til DM. I løbet af weekenden har Danmarks bedste dystet i kano og kajak.

- Det har været helt fantastisk. Det er jo 20. gang, vi holder DM i Holstebro, og det har bare kørt helt vildt godt, siger Charlotte Greve, der er formand for Kajakklubben Pagaj i Holstebro.

Knap 400 roer har været på vandet. For den lokale klub har danmarksmesterskabet blandt andet resulteret i en bronzemedalje i U16-rækken og en andenplads til Mads Pold i U14-rækken for herrer. Og det har bestemt været en fordel at ro i eget vand.

- Det er dejligt. Så kender man sin bane og ved, hvor der er dybt og ikke er dybt, fortæller Mads Pold.

 

 


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Sport.