Formanden for Vemb Jagtforening besluttede fredag at fjerne et omstridt klistermærke fra sin bil - og han opfordrer sine medlemmer til at gøre det samme.
Budskabet på klistermærkerne - støt vildsvinet, skyd en svineavler - har mødt kraftig kritik, og det har formanden for Vemb Jagtforening, Erik Schmidt, nu taget konsekvensen af.
Erik Schmidt siger til TV/Midt-Vest, at han har opnået det, han ønskede: En debat om landmændenes modstand mod vildsvin i den danske natur.
Derfor han har fjernet den ene halvdel af det omstridte skilt, så der nu kun står: Støt vildsvinet.
Erik Schmidt har ikke ønsket at uddybe sin beslutning i et interview til kamera - hans melding kommer efter at formanden for Danmarks Jægerforbunds kreds 2, Knud Pedersen, har taget kraftigt afstand fra de omstridte klistermærker.
Vemb-formanden har hele tiden understreget, at budskabet var humoristisk ment.
Læs også: Jægerformand kritiserer kolleger