I Vemb er de vilde med flygtninge

I stationsbyen Vemb kæmper borgerne for at få byens flygtninge til at blive boende i byen. Målet er at styrke lokalsamfundet.

1:40

Efter flere år med faldende børnetal og fraflytning besluttede en gruppe borgere i Vemb for tre måneder siden, at forsøge at løse problemet ved at holde på de flygtninge, der bliver placeret i byen.

- Det går rigtig fint, siger Bundgaard, der ofte inviterer flygtningene i nabohuset ind til en kop kaffe.

Alle flygtningene har fået kontaktfamilier, de kan rådføre sig med, de får gratis medlemskab i de lokale sportsklubber, og så har de lokale virksomheder gjort en indsats for at få dem i arbejde.

F.eks. er Bilal Aljallad kommer i praktik hos den lokale tømrer.

- Jeg synes, det går godt. Det gør det. Bilal er her hver onsdag, og så skal vi se nu her, når januar er ovre, om han skal til at være her to dage i ugen, siger tømrermester Torben Frandsen.

- Jeg har fået kollegaer, venner og naboer her. Og jeg vil gerne blive, hvis min kone får lov til at komme herop, siger Bilal Aljallad.

Ud af 15 flygtninge i byen er det lykkedes at finde praktikpladser til 13.