Holstebro vinder initiativpris

Projektet 'Det Gode Køkken' har vundet KL's innovationspris, som gives til et projekt, der med små midler har skabt innovativ merværdi.

holstebro_raadhus1.jpg

Holstebro Kommunes projekt 'Det Gode Køkken' bliver nu hædret af Kommunernes Landsforening. Resultatet af projektet har været, at Holstebros madservice til ældre er gået fra et image som en almindelig offentlig service-leverandør til et moderne og brugerorienteret køkken for ældre. Udgangspunktet har været, at løsningen er udviklet gennem en høj grad af brugerinddragelse både i forhold til de ældre slut­brugere og medarbejderne. Det påpeger KL's direktør Torben Kjærgaard.

- Holstebro Kommunes projekt 'Det Gode Køkken' er et godt eksempel på, at den kommunale service kan skabes med borgeren i centrum. Det er et projekt som har virket, det har skabt god service, stor kundetilfredshed og masser af merværdi for borgere, medarbejdere og Holstebro Kommune, skriver Torben Kjærgaard i en pressemeddelelse.