Holstebro: Lotto-millionær har endelig meldt sig

Mere en tre millioner lotto-kroner savnede sin ejermand i Kvickly i Holstebro. Vinder og millioner er nu blevet genforenet.

3.051.558 kroner har siden begyndelsen af august ligget og ventet på dets retmæssige ejer i Kvickly i Holstebro. Det var nemlig her vinder-kuponen med de syv rigtige tal var blevet købt.

Men alligevel skulle der gå mere end tre uger, før ejeren meldte sig. 

Men i går modtog Danske Spil så langt om længe en mail fra vinderen, fortæller kommunikationskonsulent hos Danske Spil, Morten Hedegaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

-      

Jeg har først set mailen i dag og har lige talt med personen. Han lød rigtig glad, siger Morten Hedegaard til Dagbladet. 

Og det forstår man jo godt. Tillykke til den heldige vinder. 

Først var det 12 millioner kroner. Så var det tre millioner kroner, der savnede en ejermand. Til stor ærgrelse i Kvickly i Holstebro. 

Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Samfund.