Holstebro Boldklub forstærket

Michael Jakobsen vender hjem efter to år i Skive.

130609_HB.jpg

Holstebro Boldklub får til foråret en midtbane med masse af divisionskampe på cv'et. Michael Jakobsen vender hjem fra Skive, og forstærker dermed en i forvejen solid midtbane.

Michael Jakobsen har skrevet en halvandet år lang kontrakt med HB. En klub som han debuterede for som 17-årig.

- Jeg er rigtig glad for, det er faldet på plads. Der virker til at være kommet styr på flere ting i HB, og jeg synes også, holdet ser stærkt ud, siger Michael Jakobsen til Dagbladet Holstebro-Struer.