Herrup Skole lukker
Herrup Skole lukker og nedlægges fra 1. august i år.
Efter lang tids uvished ligger det nu fast, at Herrup Skole lukker og slukker med indgangen til sommerferien i år. Det skriver Skive Folkeblad.
Holstebro byråd traf den endelige beslutning i går, men kun få forældre følger tilsyneladende byrådets anbefaling og flytter deres børn til Sevel Skole.
Som det ser ud nu vil knap 40 elever rykke fra Herrup til Haderup Skole i Herning Kommune, oplyser formanden for den lokale borgerforening, Herrup Bjergby Fællesforening, Henrik Brosbøl, til Skive Folkeblad.
Højst 10-15 elever tager efter alt at dømme til Sevel Skole.