Hedebrand i Råsted

Mandag eftermiddag udbrød der brand i hede-arealer ved Råsted. Ilden breder sig og beredsskabstyrelsen er tilkaldt.

brand_raasted.jpg

Det der skulle have været en kontrolleret afbrænding af lyng, udviklede sig mandag eftermiddag til en større hede-brand ved Råsted mellem Holstebro og Ulfborg.

I følge vagtchefen for Midt- og Vestjyllands Politi har ilden bredt sig til skoven. Der er 150 meter til nærmeste bebyggelse og på nuværende tispunkt mener vagtchefen ikke, ilden breder sig til bygninger.

Mandag aften klokken 18.45 meddelte politiets vagtchef, at beredskabsstyrelsen var blevet tilkaldt for at hjælpe med slukningen.

Ikke langt derfra ligger én af Danmarks bedste golfbaner, men den er ikke i umiddelbar fare for flammerne.