Har du set ham? Politiet efterlyser mand for tyveri

Politiet har valgt at efterlyse en mand med billede, da man mener, han står bag flere tyverier i Holstebro bymidte.

tyveri
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

En ”langfingret” mand bliver lige nu efterlyst med billede, fordi man formoder, at han står bag ikke bare ét men flere tyverier i Holstebro midtby.

Fredag den 15. maj mellem klokken 17.00-18.00 kom den mistænkte mand ind i en forretning i Holstebro. Et kort øjeblik var manden alene i forretningen, og her så han sit snit til at stjæle nogle kontanter og en mobiltelefon. Fire dage senere slog formodentlig samme mand til igen i helt samme tidsrum. Denne gang i en anden forretning i byen.

Der var ingen vidner ved nogen af tyverierne, men Midt- og Vestjyllands Politi mener, der er tale om samme gerningsmand.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der genkender manden og måske ved, hvor han bor eller færdes. Man kan kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Her ses den mistænkte mand fra en anden vinkel. 
Her ses den mistænkte mand fra en anden vinkel. 
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi