Halvandet sekund fra DM-guld

16-årige Peter Mathiesen fra Holstebro blev nummer to i enkeltstart for U17-ryttere.

210810_Peter_Mathiesen001.jpg

Han var så tæt på, som man næsten kan komme. Alligevel måtte cykeltalentet Peter Mathiesen fra Holstebro Cykle Club nøjes med sølv, da han lørdag stillede op til DM i enkeltstart for U17-ryttere i Holstebro.

16-årige Peter Mathiesen kørte de 16,5 kilometer i tiden 22 minutter og 31,86 sekunder - det var sølle halvandet sekund langsommere end vinderen Mads Würtz Schmidt fra Randers.

Mathiesens forberedelser var dog heller ikke optimale, da han netop var kommet hjem efter et etapeløb i Østrig.

Der er cykelløb i Holstebro både lørdag og søndag. Holstebro Cykle Club arrangerer DM for børn og unge med omkring 400 deltagere.

Se resultater fra DMs første dag - eksternt link:

Se indslag om Peter Mathiesen her - udover Holstebro-rytteren medvirker fungerende U17-landstræner Christian Poulsen: