Giver million til ansatte

De ansatte på Westpack A/S skal også have noget ud af virksomhedens seneste rekordoverskud, så nu får de en million.

20142908_westpack.jpg

Westpack A/S, der producerer smykkeæsker og displays, havde sidste år et rekordoverskud på 13 mio. kroner takket være flittige og loyale medarbejdere. Det får nu virksomheden til at give noget tilbage til medarbejderne som nu får en million kroner til deling. Det skriver Holstebro-Struer Dagblad.

Samtlige 55 medarbejdere får andel i de lidt over en million kroner, som virksomheden har sat af til overskudsdeling:

- Vi har haft succes med stort set alle de ting, vi har sat i gang, og det skyldes i høj grad vores totalt dedikerede medarbejdere, så det er helt naturligt for os at dele overskuddet ud til dem også, siger direktør Morten Dalsgaard til TV MIDTVEST.

Omsætningen for første kvartal 2014 ligger allerede over budgettet, og derfor er virksomhedens forventninger til 2014 endnu højere.

Medarbejderne fik også i 2013 en andel af overskuddet, men i år er andelen over dobbelt så stor. Med over en million kroner til alle 55 medarbejdere får de hver over 18.000 kroner af overskuddet.