Gik amok med Nutella

En tyv valgte at efterlade usædvanlig signatur efter tyveri.

nutellaweb.jpg

Fredag formiddag lykkedes det en tyv at få afmonteret en rude for derefter at kravle ind i et hus på Astrid Noacks Vej i Holstebro.

Her stjal tyven en ældre dvd-afspiller og en ældre bærbar computer, skriver Dagbladet Holstebro.

Det var så her forløbet tog en usædvanlig drejning, for tyven valgte herefter at gå amok med et glas Nutella. 

Den lækre brune spise blev smurt ud over forskellige ting i huset.  Ikke engang indehaverens tøj eller tv slap for en tur med i Nutella, oplyser politiet.

Der er ingen spor efter tyven med den lidt usædvanlige hang til Nutella.