Fucking flinke Holstebro

150 elever fra 3.g på Holstebro Tekniske Gymnasium vil i de kommende uger rykke ud i Holstebros gader for at lave "fucking flinke", overskudsagtige handlinger.

htxholstebroinet.jpg

Pædagogisk Koordinator og underviser i idehistorie Michael Balle forklarer:

 - Jeg er tilflytter fra København for 8 år siden, og i Vestjylland blev jeg slået af, hvor høflige folk var. Det største chok kom, da kassedamen i Kvickly sagde dav til mig. Det havde jeg aldrig oplevet i København.

Verdens lykkligste men.....

 - Vi danskere er verdens lykkeligste folk. Men nogle af de mest underskudsagtige mennesker over for hinanden. Hvordan får vi størrelsen på vores overskud til at matche størrelsen på vores lykke?

Sådan indleder fynboen, reklamemanden og idemageren Lars AP sin bog "Fucking Flink". Lars startede med bogen en mission for at gøre danskerne mere flinke. 

Lars AP kommer nu til Holstebro for at udbrede budskabet til eleverne på Holstebro Tekniske Gymnasium og forhåbentligt gøre dem "fucking flinke".

Fucking flink i praksis

Onsdag den 3. oktober vil Lars AP give en rigtig overskudsagtig peptalk til eleverne på Teknisk Gymnasium, og efterfølgende vil eleverne i 3. g som del af undervisningen få til opgave at gå ud i verden og lave "fucking flinke" handlinger over for Holstebroerne.

Gymnasiet vil på den måde bidrage til, at verdens lykkeligste flok også bliver en lille smule flinkere, oplyser det i en pressemeddelelse.