Forberedt på valg-influenza

Holstebro Kommune har et influenzaberedskab klar, hvis der kommer mange sygemeldinger på valgdagen.

080109sygdom.jpg

Influenzaepidemien hærger lige nu, og derfor har Holstebro Kommune taget deres forholdsregler. Ifølge P4 Midt&Vest, har kommunen en liste med medarbejdere, som kan træde til som tilforordnede, hvis det bliver nødvendigt. Allerede i sidste måned opfordrede Indenrigs- og Socialministeriet kommunerne til at stable et beredskab på benene i tilfælde af, at der bliver stort mandefald til kommunalvalget på tirsdag.