Flere kilo guld og sølv gravet ned ved sommerhus

Efter politiet har ransaget det sommerhus, hvor otte litauere er blevet anholdt, har de fundet både guld og sølv gravet ned uden for sommerhuset.

SommerhusFjand.JPG

Fem kilo guldsmykker og to kilo sølvbestik. Det er, hvad politiet indtil nu har fundet i det sommerhus ved Fjand, hvor de i morges anholdt otte litauere.

- Vi har fundet fem kilo guldsmykker gravet ned i haven og i huset. Og så har vi fundet to kilo sølvbestik, der var gravet ned i en sandkasse, fortæller Jørgen Lauritsen fra den centrale efterforskning ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De otte litauere bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i Holstebro i dag klokken 13.00.