Fire på stribe i Vemb: Politiet savner vidner

Indbrudstyve har været på rov i varebiler i et boligkvarter i Vemb.

Politiet savner vidner i sag om fire indbrud.
Politiet savner vidner i sag om fire indbrud.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Opdatering

Opdatering:

Holstebro Politi melder nu, at der er tale om indbrud i fem varebiler.

    Natten mellem søndag og mandag brød indbrudstyve ind i femvarebiler i hjertet af Vemb.

    Anmeldelser om tyverierne kom ind drypvis mandag, og ved Holstebro Politi kan man se et mønster, fortæller politiassistent David Dyremose.

    De fem tyverier er nemlig foregået tæt på hinanden. To af bilerne var parkeret ved Humlevænget, mens de andre to var parkeret ved Bisgårdsvej. To veje, der løber sammen.

    Fælles for varebilerne er, at de har været pakket med el-værktøj af forskellig art, som indbrudstyvene er løbet afsted med.

    Hændelserne fandt sted mellem søndag aften klokken 23 og mandag morgen omkring klokken 6. 

    Hvis du har set noget, vil politiet gerne høre fra dig. Du kan kontakte dem på telefon 114.