Favnen fuld af hårprodukter
To unge mænd anholdt for indbrud mod frisørsalon i Holstebro.
Der var åbenbart ikke nok voks i håret hos to mænd på 23 og 24 år, i nat i Holstebro.
Klokken lidt over fire vælger de to unge mænd at begå indbrud hos Frisør Brink´s i Holstebro. Kort tid herefter ser vidner de to mænd løbende ned af Skivevej med favnen fuld af hårprodukter og en fladskærm.
En patruljevogn var tilfældigvis i nærheden og kunne derfor snuppe de to tyve med hang til hårprodukter.
De to mænd er i forvejen kendt af politiet og bliver nu fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for indbrud.