Fængslet i fire uger: Gemte 1,4 kilo amfetamin i kolonihavehus

En ung mand fra Holstebro er varetægtsfængslet i fire uger, efter der er fundet store mængder af stoffer.

19VoNarkoDoed.Consolidate001.jpg

En 25 årig mand fra Holstebro er ved Retten i Holstebro blevet varetægtsfængslet i fire uger for besiddelse af amfetamin, ecstasy og hash. Det skete under et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Det oplyser vagtchef for lokalpolitiet i Holstebro, Mogens Port.

Tirsdag aften blev den unge mand anholdt i et kolonihavehus, der ligger i Holstebro-bydelen Ellebæk. I huset havde manden gemt godt 1,4 kilo amfetamin og en mindre mængde hash og ecstasy.

Under grundlovsforhøret blev dørene lukket, da man af hensyn til den videre efterforskning i sagen og mulige medgerningsmænd ikke ville have sagens detaljer ud i offentligheden.