Fængslet: Fremsatte trusler mod borgmester og andre kommunalt ansatte

En 43-årg mand blev i dag varetægtsfængslet i sagen efter at have undveget politiet siden juni.

Truslerne, hvoraf nogle er dødstrusler, har han fremsat telefonisk i en periode fra 23. juni til 20. september i år.
Truslerne, hvoraf nogle er dødstrusler, har han fremsat telefonisk i en periode fra 23. juni til 20. september i år.
Foto: Flemming Christensen

- Det er helt urimeligt, at man går og truer offentligt ansatte. Det er uanstændigt.

Den kontante udmelding kommer fra kommunaldirektør i Holstebro Kommune, Lars Møller.

Det sker på baggrund af, at en 43-årig mand fra Holstebro gennem længere tid har fremsat dødstrusler mod forskellige medarbejdere ved Holstebro Kommune via telefon.

I dag blev han varetægtsfængslet frem til 19. oktober.

quoteDe får løn for at gå på arbejde - de får ikke løn for at tage imod trusler.

Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro Kommune

Ifølge politiet har han syv gange fremsat trusler mod medarbejdere ansat ved Holstebro Kommune.

Truslerne, hvoraf nogle er dødstrusler, har han fremsat telefonisk i en periode fra den 23. juni til den 20. september i år.

Det oplyser anklager Flemming Hother fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han har en opfattelse af tingene - vi har en anden. Han skal nok få en straf, lyder det fra anklager Flemming Hother.
- Han har en opfattelse af tingene - vi har en anden. Han skal nok få en straf, lyder det fra anklager Flemming Hother.
Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Spreder skræk og usikkerhed

For de implicerede medarbejdere ved kommunen, har det været en stor belastning.

- Når man bliver udsat for trusler, så går der jo tanker i gang: Kunne jeg blive ramt? Mener de det alvorligt?

- Vi ser jo desværre rundt omkring, at der sker noget i vores samfund, hvor der er nogle, der gør alvor af trusler, påpeger kommunaldirektør Lars Møller.

Det er dog lykkedes for den 43-årige at holde sig skjult gennem længere tid for ordensmagten, men tirsdag aften fik politiet anholdt ham i Holstebro uden dramatik.

- Der falder ro på nu ude i organisationen, når folk får en melding om, at vedkommende er blevet varetægtsfængslet.

- Jeg håber selvfølgelig, at domstolene finder frem til det, der er nødvendigt, siger kommunaldirektøren.

 Ringede op til 50 gange dagligt

Det er ikke første gang Holstebro Kommune oplever den slags.

Skal man indstille sig på, det er sådan det er, hvis man vil være kommunal medarbejder?

- Nej, det håber jeg ikke, og det har jeg ikke lyst til at have en accept af. De får løn for at gå på arbejde - de får ikke løn for at tage imod trusler.

Derfor har Lars Møller følgende opfordring.

- Jeg synes, at folk skal tænke sig godt om, inden man truer mennesker.

Den 43-årige kærede afgørelsen til Landsretten.

- Han har en opfattelse af tingene - vi har en anden. Han skal nok få en straf, lyder det fra anklager Flemming Hother.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er borgmester H. C. Østerby blandt dem, der har fået trusler. 

I nogle tilfælde har den varetægtsfængslede ringet op til 50 gange om dagen.