Et minde for livet: Kim Larsen gav privatkoncert til Knuds fødselsdag

​​​​​​​I dag står der en ønskebrønd i haven, hvor Kim Larsen i 80’erne optrådte til Knud Christensens 40 års fødselsdag.

01:18

Der blev danset, da Kim Larsen gik på scenen, der var sat op i et telt i Knud Christensens have. Video: Privatoptagelser

Læs også Kim Larsen forelskede sig i billede på Kielgasten – endte som albumcover

Det er ikke mange der kan sige, at de har haft en vaskeægte nationalskjald til at spille hjemme i haven, men det kan Knud Christensen.

Da han i 1980’erne kunne fejre sin 40-års fødselsdag sammen med sine gæster fik de fornemt besøg.

- Han stod i et lille telt her, og der var kun 70 gæster. Så det var sjovt, siger Knud Christensen glad.

I går gik Kim Larsen bort i en alder af 72 år.

Der var ingen tvivl om, hvor ønskebrønden skulle stå. Den står lige der, hvor Kim Larsen gav koncert.

Nært forhold

Knud er tidligere indehaver af spillestedet Kielgasten i Holstebro. Et sted som Kim Larsen havde et ganske særligt forhold til. Stedet kom blandt andet til at lægge navn og cover til et album fra 1989.

Det betød også, at Knud Christensen kom tæt på musikeren. Det mener han er grunden til, at han gerne ville spille til den helt almindelige 40-års fødselsdag.

- Vi arbejdede tæt sammen med ham, og noget han havde stor respekt for, det var, at hvis der var nogle perioder, hvor der ikke var så meget vind i sejlene, så brugte vi ham alligevel. Det kunne han godt lide. Kim Larsen han huskede lige som en elefant. Han huskede alt, siger Knud Christensen.

02:38

På det, der hed Kielgasten i Holstebro, var Kim Larsen det helt store navn. Lær mere om forholdet her.

Luk video