Ekspert om bøde på 1000 kroner i brøndsag - Det er ikke rimeligt
Det kostede et el-firma 1000 kroner, at der ikke var ordentlig afspærring ved den brønd, som René Møller Frandsen i maj faldt ned i. Det er for lidt, mener en ekspert i strafferet.
"Håber, det er løgn, det er da noget svineri". "Til grin". "Et menneske er ikke meget værd i Danmark".
Sådan lyder nogle af de kommentarer på TV MIDTVESTs facebookside, efter mandag faldt dom i sagen om René Møller Frandsen, der i foråret kom voldsomt til skade efter at være faldet to og en halv meter ned i en brønd.
Retten i Holstebro tilkendte mandag el-firmaet Søndergaard EL en bøde på 1000 kroner for ikke at have spærret ordentligt af, imens firmaet var ved at udføre noget arbejde, der krævede, at brønddækslet var fjernet.
Selvom der stadig følger en erstatningssag mellem el-firmaet og René Møller Frandsen, så mener Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet og ekspert i strafferet, allerede nu, at straffen er meget lav.
- Enhver kan sige sig selv, at det her ikke er rimeligt. En straf på 1000 kroner er jo ikke noget, der betyder det store, når man tænker på, hvor meget skade den her mand er blevet påført, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Fald kostede flere brud
I maj måned faldt René Møller Frandsen ned i en åben brønd på gågaden i Holstebro. Det kostede ham en brækket fod, brud på skinnebenet, brud på ryggen og en brækket skulder.
Mandag blev el-firmaet så dømt for at have spærret for dårligt af, og i den forbindelse stod anklageren uforstående over for bødens størrelse.
- Man kan sige, at det paradoksale i det er, at hvis det havde været en ansat i virksomheden, som var faldet i den her brønd, så havde det kostet en bøde på minimum 50.000 kroner, fortalte specialklager hos Midt- og Vestjyllands Politi Ulrik Panduro efter domsafsigelsen.
El-firma blev dømt efter Færdselsloven
El-firmaet blev dømt efter færdselslovens paragraf 118 stk. 1 jævnfør paragraf 98. Det betyder, at det til enhver tid er dem, der udfører vejarbejde, der er ansvarlig for, at det er forsvarligt afspærret. Overtrædelse af den bliver straffet med en bøde.
Hvis det i stedet havde været en ansat i firmaet, der var kommet til skade, ville sagen i stedet skulle køres igennem Arbejdsmiljøloven.
- Hvis det havde været en ansat i firmaet, så er der rimelig høje takster for at sikre, at arbejdsgiverne skaber et ordentligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er et udtryk for en stærk fagbevægelse, og det er jo en god nok ting, men er det så rimeligt, at bøden er så markant lavere, når det er en tilfældig forbipasserende? Det mener jeg ikke, det er, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Anklageren havde mulighed for at køre det som en straffesag
Anklagemyndigheden valgte ganske vist at køre sagen ved brug af Færdselsloven, men det var faktisk muligt at bruge Straffeloven og dermed forsøge at få en højere straf. I så fald skulle anklagemyndigheden have forsøgt at løfte bevisbyrden for Straffelovens paragraf 249.
Det er en paragraf, som dækker over, hvis man uagtsomt kommer til at påføre andre en betydelig skade. Der går strafferammen lige fra en bøde og helt op til 8 års fængsel under særligt skærpende omstændigheder.
Det valgte anklageren dog ikke at gøre.
- Da vi vurderede sagen, overvejede vi, om vi kunne bruge paragraf 249 i Straffeloven. Vi vurderede ikke, at det var forsætteligt eller groft uagtsomt, så betingelserne var ikke opfyldt for at anvende 249, fortæller specialanklager Ulrik Panduro.
