Dykkere leder efter gerningsvåben

Eftersøgningen af kniven, der dræbte Birthe Christiansen onsdag morgen, fortsætter. Fredag satte politiet dykkere ind.

29.01.2010dykker001.jpg

Et hold dykkere fra Søværnets Minørtjeneste er gået i storåen i Holstebeo i jagten på mordvåbnet. Eftersøgningen under vand kommer efter en storstilet eftersøgning på land i går. Her ledte politiet indtil klokken cirka 21 i aftes med hunde efter kniven og det tøj, som den formodede gernings-mand havde på, da han overfaldt og stak den 56-årige sagsbehandler ihjel på parkerings-pladsen ved jobcentret i Holstebro.

Kastet kniven i åen

En 28-årig mand er varetægts-fængslet i sagen og politiet mener, manden er cyklet på en sort cykel fra gernings-stedet og ud til sin arbejdsplads. Nu er teorien, at han kan have kastet mordvåbnet fra sig og ud i åen.