3:23
På Lindtorp Flyveplads har op mod 30 mand sat hinanden stævne til Jetcamp.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Duk dig - her flyver modelfly op til 500 km/t

Jetmodel-fly har indtaget Lindtorp flyveplads i disse dage.

I luften mellem Holstebro og Lemvig handler det i de her dage om fart. Høj fart.

På Lindtorp Flyveplads har op mod 30 mand sat hinanden stævne til Jetcamp. 

Det betyder, at der bliver fløjet meget stærkt med modelfly, som har det tilfældes, at de alle er udstyret med jetmotor. 

Det er foreningen JetDanmark der har arrangeret den lidt anderledes sommercamp, hvor op mod 50 forskellige modelfly er på vingerne.

Flyene når den imponerende fart på op til 500 km/t.

Det er muligt at se jetmodelflyene på Lindtorp flyveplads til på lørdag.