Brandbomber mod nabo til rockerklub

Gerningsmændene tog formentlig fejl af adressen - politiet mener, at der var tale om intern rivalisering.

121110_Rocker.jpg

En eller flere molotovcocktails - altså flasker med benzin - blev tidligt fredag morgen kastet mod en privat lejlighed på Lemvigvej i Holstebro. Beboerne kom ikke noget til, og der skete tilsyneladende heller ingen skade på huset.

Bot to numre længere nede af Lemvigvej bor en lokal rockergruppe, der regnes for en Hells Angels-støttegruppe, og politiet er overbevist om, at gerningsmændene har taget fejl af adressen. Beboerne i den lejlighed, der blev ramt, har ingen tilknytning til rockerne - derimod undersøger politiet nu, om gerningsmændene i virkeligheden gik efter en anden beboer i området.

- Indtil videre har vores efterforskning vist, at der højst sandsynligt er tale om intern rivalisering i gruppen og ikke en kamp mellem forskellige rockerfraktioner, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Angrebet skete kort før klokken seks - politiet blev kontaktet af en person, der havde set flere gerningsmænd kaste molotovcocktails.

TV/MIDT-VEST har talt med flere beboere i området, der ikke har bemærket noget usædvanligt fredag morgen. De fortæller, at der blev spillet høj musik fra rockernes hus torsdag aften - men det sker tit op til weekenderne.

Interview med vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard: