Balletskolen opfører musical for fulde huse

Holstebro Balletskole opførte i dag musical for regionens børn i Holstebro Musikteaters store sal. Målet er at gøre de unge dansere scenevante.

2:03
Foto: Christian Toft Bro, TV MIDTVEST

I dag var 95 unge dansere på den store scene i Holstebro Musikteater. De optrådte foran en fyldt sal med deres musical-forestilling, Summer Love. 

Det er Balletskolen i Holstebro, som optrådte med musicalen, og det siger lederen af balletskolen er for at børnene lærer at optræde foran andre mennesker. 

- Det er rigtig godt for børnene at få den her sceneerfaring, men samtidig er det rigtig fint at invitere 4.500 børn i teatret, som får en god danseoplevelse, siger Kent Sommer Mortensen. 

At fremføre denne forestilling er også en måde at få udbredt kendskabet til dans. 

- Vi har en klar interesse i at få udbredt kendskabet til dans og få vist, hvad dans også kan være. Det er det, der er vores gebet, siger lederen af Balletskolen i Holstebro. 

Forestillingerne bliver vist over mandag og tirsdag til 4.500 børn i regionen.