Bæver raserer i Naur: Eigil må selv fjerne dæmninger i kommunal bæk - ellers oversvømmes hans jord

Eigil Kristensen fra Naur har problemer med en bæver, der bygger dæmninger i Ørbæk, som grænser op til hans bolig. 

Hver dag må han ned og fjerne dæmninger i bækken for at undgå oversvømmelser, selvom det egentligt er kommunens bæk. 

- Vi er nødt til det, for ellers ender det med, at det sejler det hele, siger pensionist Eigil Kristensen.

Det er et anstrengende arbejde for den 79-årige pensionist, og han har nok andet at bruge sine kræfter på.

- Jeg kan ikke blive ved med at slæbe de grene op. Det bliver højere og højere, siger han og peger op på høje stakke med grene, som han selv har samlet op fra bækken og lagt ved siden af vandløbet.

Han bor ned til Ørbæk, som udløber fra Storåen, og de seneste år har det været i selskab med en bæver. 

Naturskønt område før bæveren kom

Der er i det hele taget kommet markant flere bævere i Danmark de seneste år, efter den i 1999 blev genindført i den danske natur og senere blev en beskyttet art i EU.

Bæveren medfører en række fordele for naturen, for når den bygger dæmninger, skaber den levesteder for forskellige organismer og gør landskabet mere komplekst. Det er godt for biodiversiteten. 

Men dens dæmninger kan også være i vejen. Det ved Eigil Kristensen alt om. 

Naturområdet ned til bækken i Naur er et yndet sted for ham og familien at besøge, især når det står i fuld flor om sommeren. Men det har bæverens byggerier sat en stopper for.

- Den bygger sine dæmninger, og så begynder den at ville oversvømme det hele. Hvis vi vil beholde det som et rekreativt område, som vi kan færdes i, så er vi nødt til at gøre noget, og det er at forsøge at bryde dæmningerne ned, fortæller han.

Ved at fjerne grenene i vandløbet forsøger han at stresse bæveren, så den hellere vil flytte et andet sted hen og bygge dens dæmninger.

Ødelægger fiskenes gydeplads

En indsats, som fiskerne i området er glade for. I 2022 blev der nemlig kun fanget 176 ørreder langs Storåen. Bestanden er styrtdykket, efter bæverbestanden er steget.

For bæverens dæmninger begrænser ørredens mulighed for at lægge æg, fordi de spærrer for fiskenes adgang til gydeområdet.

- Det betyder, at ørreden faktisk er akut truet. Hver eneste bæk har en vital betydning for, at vi kan få bestanden op igen, siger Gunnar Houlby Pedersen, der er formand for Sammenslutningen ved Storå.

Den her bæk er jo bare én af mange. Er det så ikke okay, at der er én bæver, der slår sig ned her?

- Det kunne man godt sige, men nu er der bare så få ørreder, så det er ikke okay. Vi har brug for hver eneste meter vandløb. Hver eneste gydebank tæller, mener Gunnar Houlby Pedersen.

For ham er det ikke nødvendigvis ørreder over bæveren. Det er svært at få de to arter til at sameksistere, indrømmer han dog, men han mener, det kan lykkes. Og det skal helst ske i dag snarere end i morgen.

- Det haster rigtig meget. Vi kan se, at efter bæveren har bredt sig så meget, så har ørredbestanden styrtdykket. Lige nu er det i mine øjne kritisk, siger formanden.

Kommunen arbejder på sagen

Egentlig er det kommunens ansvar at passe bækken, efter vandløbet for et års tid siden blev gjort offentligt - så længe bæverens tilstedeværelse ikke går ud over nogens erhverv, men det blot handler om naturhensyn.

Eigil Kristensen og lystfiskerne har derfor taget kontakt til Holstebro Kommune, som forvalter den kommunale bæk, for at få kommunen til at gå ind i spørgsmålet, om det største hensyn skal tages til ørreder eller bæveren.

- Det er med til at gøre det rigtig komplekst, når der er flere arter, der er beskyttede. Hvem har så forrang? Det er også derfor den her sag er lidt speciel, fordi vi for første gang skal tage stilling til det her, siger Torben Mølgaard, der er chef i Holstebro Kommunes Natur og Miljø-afdeling.

Derfor arbejder Holstebro Kommune på et regulativ - altså nogle retningslinjer for vandløbet, som chefen for Natur og Miljø forventer, vil være klar i løbet af foråret. 

Regulativet skal derefter i høring og vedtages i byrådet, inden det kan blive iværksat. 

- Det tager tid sådan nogle ting. Der er meget på spil, siger han.

Men selv når regulativet er færdigt, er det ikke sikkert, at Eigil Kristensen slipper for at skulle rydde op i åen. Det er en mulig konsekvens af bæverens tilstedeværelse.

- I princippet så er bæveren til stede, og den har førsteret til at være der, for den er jo beskyttet meget mere end alt muligt andet. Så skal vi finde ud af, om der er nogle balancer i det, som kan gøre noget ved, eller om den bare har lov at være der, siger Torben Mølgaard.

Hvor længe endnu

Eigil Kristensen er sådan set med på, at bæveren skal have lov til at blive i området. 

Det er ravagen, han har svært ved at acceptere, og det er den, han håber, kommunen vil sætte ind overfor, så både naturens skønhed og ørredernes gydepladser kan bestå.

Skal man ikke bare finde sig i at bæveren er kommet, og så bliver det også på dens præmisser?

- Jo, det er jo heller ikke en frugtplantage eller en bananplantage. Det er jo ikke noget værdifuldt som sådan. Det er jo kun, fordi det er et naturområde, vi gerne vil beholde, siger Eigil Kristensen.

Han runder snart de 80 år og frygter for, hvor længe han selv skal blive ved med at rydde op efter bæveren. 

- Hvordan er det om 10 år? Skal jeg så stadig stå hernede? Eller skal vi bare lade den være, så den får lov til at overtage det hele? For så er det det, der bliver resultatet, siger Eigil Kristensen.